Asparges alle gode gange 3

Jeg var så heldig at erhverve mig 4 kg af Søren Wiuffs afsindig gode lammefjords asparges. To kg hvide og to kg grønne. Jeg har nu i en uge proppet mig med asparges til (næsten) alle måltider. Jeg fik lyst til at dele mine tre bedste oplevelser, jeg har haft med aspargesene gennem den sidste uge. Manifesteret i en snack, tilbehør og en hovedret.

Snacken er en gammen kendinge for de fleste, men det gør den ikke dårlig. Nykogte grønne asparges, omviklet med lufttørretskinke. Jeg brugte denne dag serano, som jeg skar i papirtynde skriver på mit nyeste stykke legetøj, en pålægsmaskine.

Som tilbehør til smørstegte kyllingelår faldt valget på hvide asparges med en ramsløgvinaigrette.

De hvideasparges blev kogt akkurat møre i saltet vand. Ramsløgvinaigretten, blev rørt på rapsolie, balsamisk æbleeddike, sennep, finthakket ramsløg, salt og peber. Jeg var løbet tør for den fantastiske riesling fra Weingut Dr. H. von Thanisch som jeg før med held havde brugt til asparges og havde ikke flere øl på køl. Derfor var gode råd dyre, men til mit held lå en der en flaske champagne på øverste hylde i mit køleskab. Heldet var med mig og flasken, passede godt til kyllingen og de hvide asparges.

Eftersom at sommeren for alvor var kommet til Danmark og temperaturen hele

dagen havde været over 25° C, var appetitten mest til noget let. Jeg havde om morgnen sikret mig endnu et par flasker riesling fra Weingut Dr. H. von Thanisch og havde lagt dem på køl. Varmen plagede mig stadig, efter cykelturen hjem fra arbejde. Jeg hev proppen af en af de ny indkøbte flasker, og lagede den anden på køl. Efter at havde skænket et glas, begyndte jeg at klargøre både grønne og hvide asparges. De grønne blev knækket og de hvide skrællet. De hvide gik først i vandet indtil at de var møre, det sidste minut blev de grønne lagt ned sammen med. Imens satte jeg vand og eddike over og koge i en anden gryde, til at pochere æg i. Mens jeg ventede på at æggene og asparges blev færdig skar jeg nogle skriver af seranoskinken på pålægsmaskinen.

Til sidst blev det hele anrettet på en tallerken, med et par smørklatter og et par dråber eddike. Bare for at sikre at jeg ikke dehydrerede tig jeg mig et ekstra glas riesling.

Jeg har spist asparges fra mange navngivende og ikke mindst unavngivende producenter i år. Ingen af dem når Søren Wiuffs til sokkeholderne, det må være nogle af verdens bedste asparges.

~ af bryggeren på juni 9, 2008.