G’day mate .. aussie kaffe i down town London ..
Australiens ambassade i England er ikke beliggende på 17 Berwick Street i det centrale London. En del australiere bosat i eller omkring London vil ellers nok påstå det til at være sådan, men det er nu altså ikke sandt. I stedet kan man på adressen finde en kaffebar. En lille en af slagsen. Navnet er Flat White. Den australske kaffeambassade i England. Og det er nok noget helt andet ..
.. Man finder i hvert fald ikke umiddelbart officielle australske flag eller våbenskjold med Emu og Kænguru når man står udenfor eller indeni Flat White. Man finder derimod et meget lille og intenst sted, for det meste fyldt helt op med folk siddende eller stående omkring de små borde og langs baren.
Det støvregner på en tidlig hverdags formiddag og det gør ikke besøgsantallet mindre. Vi lister os dog indenfor uden at skubbe alt for meget til alt for mange. Og med særdeles effektive baristaer bag baren bliver det hurtigt vores tur til at bestille. Selvom man skulle være én der ofte kommer på kaffebarer eller på anden vis mene man normalt har godt styr på de standard kaffedrikke, er det ikke sikkert man i første hug kan gennemskue kaffe-menuen hos Flat White. Den står nemlig på australsk.
Nu har undertegnet heldigvis boet i Australien i et studieårs tid og for ikke at skabe unødig prop vælger jeg at bestille først og så efterfølgende at forklare min gode ven hvad vi skal have. Jeg bestiller 2 x ”shot black” og vi får af vide at det er fint .. vi kan bare finde en plads så kommer de med bestillingen.
Ok. Super. Hvis der var en plads. Vi lister lidt baglæns og spotter snart nogle gå fra et hjørnebord. Her slår vi så lejr og venter pænt. Imens kan vi jo kigge lidt rundt. Lokalet er aflangt og med bare det ene vindue ved indgangen er det småmørkt bagerst hvor vi sidder. Men det er ok. Der er lys nok til at folk sidder og læser aviser og hygger. Der er ikke store kager og lignende. Bare lidt croissanter og sådan klassisk kaffebar menu (modsat cafe menu).
Vi når lige at blive vældig imponeret af nabobordets Caffé Latte – hvis latte-art står så kniv skarpt at det må være noget af det bedste jeg nogensinde kan huske at have set. Det er helt crazy og i ren eufori over elegancen fumler vi så meget med at finde kameraet frem, at muligheden for et godt billede forsvinder. Pigen begynder nemlig at drikke af koppen og på samme tid får vi selv serveret..
Øv, øv, men sådan kan det gå. Ikke flere ting på samme tid. Nu må vi rette fokus på egne drikke. De 2x short black.
En short black er naturligvis en espresso. På australsk kaffe jargon forstås. På forhånd har vi haft store forventninger til Flat White. Dels er kaffebaren kommer meget anbefalet, dels ahr vi fundet niveauet i London ret højt allerede og dels er jeg præget af min egen lille Australien-fetisch. Alt fra Down Under er næsten godt. Selv Men At Work kan gå an i en snæver vending.. Med andre ord: Flat White var det noget vi havde set frem til! Ikke mindst deres espresso, som jo er vores kaffe-hofdrik her på Bordet. Oveni det kommer så lidt småregn der gør en kaffe endnu mere tiltrængt og så den imponerende Latte-Art på nabobordet .. glædede vi os jo bestemt!
Allerhelst ville jeg ønske jeg kunne smage på en kaffe uden nogle former for for-fortolkning (hvis det ord findes). Men det er svært . og så vil jeg altså hellere glæde mig mægtigt end frygte fiasko. På forhånd. Og det gør vi jo som sagt også. Og derfor ærgrer det mig voldsomt at de kommer med espressoen i glas. Ikke i små espresso kopper. Ok, godt nok er det shot glas, men det skal man bare ikke. Ikke på en kaffebar. Hjemme ved egen maskine, for sjov og for show, men ikke når to fremmede folk tropper op og bestiller .. og betaler.
Espressoerne er desuden enormt små. Det er ok at holde de italienske traditioner i hævd, men så skal man også servere espressoen på baren så den der drikker espressoen drikker den nærmest omgående. Sådan er det i Italien på klassisk facon: Ind i butik, op i baren, bestille, bang, betale, bang, brygge, bang, drikke, bang, videre i teksten .. ud af døren .. Gør man som på Flat White og tager imod bestilling for at komme ned med kaffen 5 minutter senere – så må man indstille sig på at kaffen kan være lidt kold når kunden smager på den: i hvert fald hvis der er bestilt espressoer.
For de var ikke brandvarme, espressoerne. De var meget mørke i fylde og crema og lidt ekstra mørke kanter langs glasset kunne tyde på en lidt for langsom brygning. Det kan give et bittert bid og det gjorde det desværre også. Cremaen havde holdt til turen ned til os – men smagen havde ikke. Først var den som sagt bitter i sit bid og så var den godt nok kraftig og tung, men også en anelse besk i sin fylde for at blive mere syrlig i sin eftersmag.
Hmm. Jeg var skuffet og surmulede lidt. Min gode ven der gjorde mig selskab på Flat White var mere optimistisk og forsøgte at sige noget med at det da kunne være værre. Det har han jo ret i, men han var da også lidt slået ud af kaffeoplevelsen .. han tog i hvert fald en del billeder uden blitz i mørket .. hvilket så efterfølgende også gjorde ham lidt småsur.
Så alt i alt en trist oplevelse, måske endda flad…, og Flat White må ned på en 3. plads på listen over de 3 kaffesteder i London vi besøgte. Ja, vi besøgte jo flere end det, men de tre steder var nu – trods ovenstående kritik – de tre fremmeste kaffebarer i London. Og efter en pints tænketid på den nærliggende Pub blev vi også enige om at vi simpelhen må havde været uheldige. Og det kan ske. De ved helt sikkert hvad de laver på Flat White. Baristaerne er i top – dygtige folk. Kaffen er i absolut fokus. Ingen store salater og smooties i 12 varianter. Småt og godt og vi kommer igen. Og så vil de gøre det meget bedre. Så vi glæder os allerede. For næste gang vil vi insistere på at drikke vores short black i baren. Hvor den skal drikkes!
Bordets fakta-boks uden boks:
Tre klassiske australske kaffemenu termer
———————————
Short Black = Espresso
Long Black = Americano (1 del espresso + 2 dele vand)
Flat White = Cortado/Macchiato (Espresso med en smule mælk)
———————————
Læg en kommentar