R bar
Solen skinnede fra en skyfrihimmel og mit lille kontor havde nået en temperatur på den anden side af 40 C°. Skjorten klæbede til ryggen og jeg havde drukket så meget vand, at jeg var ved at være bekymret for mit helbred.
Min kollega der øjensynlig havde samme problem, forslog at vi skulle svinge forbi den fornyeligt åbnede R bar, for at genoprette salt og væskebalancen. Der var ikke langt fra ord til handling og 10 minutter senere stod vi tre mand ved en af de to højborde, på R bar på Gammel Mønt. Det var stadigt meget varmt og vi bestilte alle tre et glas kølig Riesling Cuvée fra Trimbach og en charcuteritallerken. Begge dele for sundhedens skyld forstås, vinen for at få genoprette væskebalancen og charcuteritallerken for at få genoprette saltbalancen. Vinen var en dejlig tør og mineralsk riesling, som fungerede perfekt som tørstslukker. Charcuteritallerken var Dansk og bestod af lufttørret skinke, nakke og en salamiagtig pølse. Det hele blev serveret med meget velsmagende sprøde og saftige boller og et udvalg af olie, eddike, cornichoner m.v. Utilpasheden forsvandt som duk for solen og vi følte os godt tilpas.
Lige som at vi tømte vores glas, blev der ledige pladser i den bløde hjørnesofa. Vi indtog sofaen og sendte en depeche hen til baren. For at inspicere det store vinkort, der er skrevet med kridt på en stor tavle. Jeg var ikke færdig med riesling og bestilte derfor endnu et glas. Valget faldt denne gang på en sød og meget frugtet riesling Spätlese fra en producenten som jeg desværre ikke husker navnet på , igen et dejligt glas. Tjeneren kom nu med smørristede croutoner, lavet på samme brød som vi fik tidligere og gode grønne oliven. Varmen gjorde, at vinen blev drukket hurtigt. Efter andet glas blev vi enige om bryde op. Men lige da vi skulle til at rejse os kom Bo Jacobsen ned og spurgte om vi ikke lige skulle have en enkelt mere. Under hans kyndige vejledning, landede vi på tre forskellige glas. Jeg selv fik et glas knastørt manzanilla en variation af fino sherry, som var lige hvad jeg lyst til. Sammen med vinen fil vi nye forsyninger af croutoner og oliven.
Efter tre gode glas vin bevægede vi os, restaurerede tilbage til virkeligheden. Vi var alle tre enige om at vi snart skal på R bar igen. Vores eneste anke var at de god glas var for små, men ikke mindre end lovet og det giver kun mulighed for at prøve mere fra tavlen.
~ af bryggeren på juni 4, 2008.
Lagt i Restaurationsbesøg
Emneord: Bo Jacobsen, Charcuteritallerken, fino sherry, hvidvin, manzanilla, R bar, R vinbar, riesling, sherry, Trimbach, vin



Læg en kommentar