Cyrano – det først måltid i Budapest
Vores første møde med Cyrano, var et rent tilfælde. Efter at være tjekket ind på hotellet, gik vi en tur ned af gågaden i Budapest ”Váci utca”. Alle restauranter lignede de sædvanlige turistfælder, hvor alt er tilberedt i ønskebrønden, det var ikke lige det vi havde lyst til. Som en blinkende stjerne så vi et rødt mærke der virkede bekendt, det var et klistermærke der viste at restauranten var blevet anbefalet i ”Michelin Guide Main Cities of Europe 2008”.
Vi fulgte ledestjernen og blev anvist et bord, vores tjeneren tilbød hurtigt en aperitif. Efter at havde kigget det anselige drinkskort igennem, jeg bestilte en singapor sling til at starte på.
Mens vi kiggede menukortet igennem, fik vi serveret brød og smør. Smørret var helt hvidt og smagte let af ost, det kunne være fåremælkssmør(?) under alle omstændigheder smagte det god.
Vi havde lyst til at prøve en god gullasch, nu hvor vi var kommet til Ungarn, derfor faldt valget af forret let, gullaschsuppe til 990 HUF eller ca. 30 Kr. Til hovedret bestilte vi grillet andebryst med lindser, balsamico og stegt foie gras.
Tjeneren takket af og sendte sommelieren ind, hun anbefalede en ungarsk rødvin fra producenter Csaba Demeter. Vi fulgte sommelierens anbefaling og bestilte en flaske Demeter 2003 XY cuvee, lavet på 40% Cabernet Franc, 40% Merlot og 20% Kékfrankos, lageret først to år i nye træ fade og modnet to år yderligere i flasken. Vinen blev dekanteret ved bordet og fik lov til at ilte indtil hovedretten.
Bedst som vi sad og nød vores drinks, blev forretten serveret, et lille irritationsmoment jeg ville havde værdsat at vi havde haft tid til at drikke vores aperitif før maden. Dette lille fejltrind skulle ikke ødelægge stemningen og lysten til gullaschsuppe. Suppen smagte mildt stærkt af paprika med god smag af tomat, kød og løvstikke. I suppen lå grove tern af mørt oksekød, kartofler, perleløg, en fantastisk velsmagende suppe, der gav lyst til næste ret.
Igen opførte tjenerne sig anderledes end jeg ville forvente i Danmark, vores tallerkener blev fjernet i den rækkefølge vi blev færdige.
Der gik ikke længe før, næste ret stod på bordet.
Sprødsteget andebryst anrettet på en bund af puy linser toppet med stegt foie gras og indkogt balsamico. Andebrystet var stegt perfekt sprødt, rosa og krydret med timian, den sursøde balsamico passede særdeles godt sammen med brystet og foie gras´en. De faste og møre puy linser bandt retten sammen. Det grønne indslag i retten var en lidt intetsigende broccoliflan med persille.
Den nu iltede, Demeter 2003 XY cuvee var som skabt til retten, vinen havde en stor fylde der med en bahagelig smag af eg og fad.
Endnu engang blev tallerkenerne fjernet i den rækkefølge, som de blev tømt. Denne praksis virkede umiddelbar mærkværdigt på os, men her var det sådanne på alle borde og en del af stedets stil.
Da vi alle havde indtaget hovedretten, blev vi præsenteret for dessertkortet. Vi faldt samstemmende om ”black train” en dessert bestående af chokoladesouffle med vanilleis og syltede kirsebær. Flyrejsen stadig sad i kroppen derfor sprang vi muligheden for at smage stedets tokaj vine over, og bestilte i stedet dobbelt espresso.
Desserten blev serveret på en kvadratisk glastallerken og så utrolig indbydende ud. Den lovede chokoladesouffle viste sig at være en lun chokoladekage med flyende centrum, ikke et dårligt bytte. Kagen smagte dejligt og den varme chokoladesovs fra midten blandede sig med resten af komponenterne på tallerknen. De syrlige kirsebær gav et godt modspil til både isen og den fede chokolade. Isen der skulle havde været vanilleis manglede smagen af vanille og var desværre en smule grynet. Denne lille skønhedsfejl var heldig vis ikke nok, til at ødelægge denne udmærkede dessert.
Espressoerne blev serveret umiddelbar efter indtagelsen af desserten.
Alt i alt, et kæmpe lykketræf at vi fandt Cyrano. Maden er bestemt anbefalesværdig og rimelig i pris.
Vi kom tilbage til Cyrano endnu engang og blev heller ikke der, skuffet men mere om det i et senere indlæg.
Læg en kommentar