Londons bedste espresso brygges af Monmouth Coffee Company
Set med fakta-boks-øjne har Monmouth tre små kaffebarer. En i det centrale London og to ude i The Boroughs. Men udgangspunktet er helt klart stedet i det centrale London – i Covent Garden området. Det kan man næsten også gætte sig frem til ud fra navnet; Monmouth Coffee Company er beliggende på 27 Monmouth Street..
Det er et lille sted, det skal man gøre sig klart. Man kan ikke forvente at få en siddeplads. Men vi er nu heldige. Vi bliver vist ad trappen fra forlokalet og op til noget der minder lidt om .. køkkenet. Her er 3-4 små båse hvor man så kan sidde og drikke kaffe, spise nybragt brød eller kage.
”We share tables here” er tesen og vi klemmer os også ind sidelæns ved et bord der allerede har et andet selskab på to. Det er meget .. tæt .. men sådan er det i det lille køkken. For det fremstår virkeligt som om man er trådt ind i et halvprivat område. Man sidder og kigger direkte ind i ryggen/røven på de baristaer der betjener butikkens 2 gruppes Linea espresso maskine (La Marzocco .. for dem der ikke lige kender modellen), hvis ikke man vælger at kigge på dem man deler bås med.
Men det er fedt. Man kan følge med i det hele. Næsten. Naturligvis skygger de lidt for dele af brygningen, men formaling, stampeteknik og de tunge honning-shots kan i momenter følges helt up-close.
Der er to baristaer ved maskinen. En fyr med kasket der har seriøst godt styr på faget og fremstår som shot-chefen den dag. Og en pige der mere virker som assistent, men da også får brygget sine kopper mens vi sidder der. Og gør det ligeledes godt. En fyr ved siden af os får serveret en kop kaffe med Latte Art på. Den er ikke helt skarp, men selve mælken fremstår nu alligevel utrolig indbydende og ser også snart ud til at smage ejermanden ganske godt.
Vi er der vel samlet i 20 minutter og på den tid bliver der uafbrudt brygget espressoer, steamet mælk og sendt kaffer af sted. Langt de fleste som to-go kaffe. En konstant snor af kaffekunder står langs skranken i forbutikken bestiller, betaler og aftager espressobaserede drikke. Der brygges også filterkaffe undervejs efter det nyklassiske one-cup-at-a-time; nymalet kaffe i egen tragt og så vand med korrekt temperatur .. lige ned i koppen. Bang, sådan, ingen rester – ultrafrisk hver gang og blot 2 pund.
De tager kun 1 pund for espresso. Cappuccino og Caffé Latte koster som filterkaffen 2 pund. Det er da til at finde ud af. Og det gør mange .. lokale som turister og andet godtfolk. Der er travlt på en ellers tidlig lørdag morgen. Der sælges også bønner – så man selv kan gå hjem og brygge. Et godt nyristet udvalg er klar i åbne indbydende kasser. De hældes op og vejes for hver pose, ikke noget med at pakke forud. Ting tager den tid de tager.
Betjeningen i forreste og bagerste del af kaffebaren er god, venlig og effektiv. Vi får en croissant hver og tager så hhv. en dobbelt Ristretto (ja, måske lidt arrogant bestilling.. men vi skal jo se hvad de kan) og en Americano.
Americanoen først: Får desværre for lang løbetid. Den serveres med helt tydelige øjne. Uha, det kan jo godt skræmme lidt. Men .. oplevelsen kom snart op i gear. For det første var cremaen helt vild. Ok, der var de der øjne, men cremaen ellers var med flot mørk indbydende glød, imponerede tyk i sin fylde og den nærmest hang (bandt?) mod koppens kant. God aroma. Ikke spidst, ikke krydret, ikke alt muligt .. andet end duften af en velbrygget espresso.
Efter der var duftet og se lidt mere på kaffen – så skulle den smages. Og nu har en Americano jo ikke til formål at smage af espresso .. i koncentreret forstand. Men som en kop sort kaffe – sammensat af espresso og vand og gerne i en målstoksforhold på 1 del espresso / 3 dele vand. Og det var præcist sådan det var lavet. Flot mørk smag. Rund fylde i hele ganen med det samme og sådan kunne det have været det meste af formiddagen, hvis ikke der var skyllet efter med vand. Som der blev. Ikke for at få smagen væk – men blot for at rense ud og gøre plads til næste kaffe oplevelse. Eneste minus var som sagt øjnene der tydede på 3-4 sekunders tids-overskred. Hvordan ville det ikke have smagt uden dem? Vi må tilbage igen snart ..
Den anden kaffe der blev bestilt var en dobbelt Ristretto. Bedømmelsen var først bare ”god” men blev snart til ”eminent sødme”, ”perfekt balance” (det syrlige og det bitre i samspil) og ”superblød eftersmag” .. som en sand Ristretto. Det er jo drikken for dem der går efter essensen, koncentratet .. af noget i forvejen koncentreret. Bad-ass show-off espresso. Og Monmouth tog stikket hjem.
Vi var overvundet og da brøddet også var væk .. så søgte vi videre ud i byen efter flere kaffeoplevelser. Det var tidligt på dagen og selvom vi jo var bevidste om at vi skulle være åbne for flere steder, så var fornemmelsen klar fra start .. lidt ligesom efter Herrey’s havde optrådt ved det internationale Melodi Grand Prix i 1984 .. det var svært at forestille sig det kunne blive meget bedre.
Diggi-Loo Diggi-Ley kaffe, om man vil. Hos Monmouth Coffee Company. Find dem her:
27 Monmouth Street, Covert Garden
2 Park Street, Borough
Borough Market, Borough High Street, Borough
Monmouths aktuelle espresso blend er sammensat af Brasilien (base), Guatemala, Colombia og Indien. Se mere om deres kaffer her;
Altid dejligt med gode tips!