Full English breakfast * 2

Man kan ikke besøge England, endsige London uden at forsøge sig med en omgang Full English breakfast. Vi havde bestilt et hotelværelse uden morgenmad, derfor var det naturligt at prøve ”the real deal”. Klods op af hotellet lå en af Londons utallige kæderestauranter, der tilbyder Full English breakfast – Garfunkels. Morgenmaden bestod af overstegte æg, friturestegt bacon, smagsløs pølse, melede baked beans, en forkullet tomat, en friturestegt kartoffelkroket og kogte champignoner. Det eneste forsonende ved dette skræklige måltid, var det faktum at vi fik en ny flaske Heintz på bordet hvor indholdet kunne havde været brugt som smøremidel til halsen.  Det er et af de mest elendige morgenmåltider jeg har fået serveret, i mit liv.

Vi forlod Garfunkels, for at få en ordentlig kop kaffe og en croissant. Vi gik op til ét af de kaffesteder, som var på vores to do-liste liste Monmouth Coffee Company, her fik vores behov opfyldt på bedste vis.

 

Med gårsdagens morgenmad i baghovedet, brugte vi lidt tid på at undersøge muligheden for at få en veltillavet Full English breakfast på andendagen.

Valget faldt på The Wolseley på Piccadilly, som ligger i en gammel smuk fredet bygning fra 1921, opført af bilfabrikanten Wolseley Motors Limited. Bygget i art deco-sti med marmorgulve, søjler, som udstillingsrum til deres biler.

Vi ankom til The Wolseley og blev anvist et bord, i et af de gamle udstillingsrum. Fra loftet hang der en lyssekrone som oplyste et rundt bord med brød og konditorkager, sulten byggede sig langsomt op.

Vi fik hurtigt bestilt sortkaffe, friskpresset appelsinjuice og den længe ventede English breakfast. Traditionelt drikker englænderne te til morgenmad, men da ingen af os er englænder valgte vi kaffe. Umiddelbart efter at vi havde afgivet vores bestilling, kom en tjener med en sølvkande med kaffe og to glas juice.

Efter en kort ventetid blev bordet dækket, og et hav at tjenere serverede vores morgenmad. Wolseley´s morgenmad bestod af toast, pocheredeæg(til mig), spejlæg(til min kammerat), bacon, pølser, baked beans, tomater, blodpølse og champignoner.

Hele måltidet var tilberedt til perfektion. Særligt kan fremhæves den kødfulde og meget smagfulde pølse de pocherede æg og ikke mindst blodpølsen. Denne Full English breakfast, var i en klasse for sig og kan på ingen måde sammenlignes med Garfunkels version.

En morgenmad i denne klasse er selvsagt ikke billig ca. 45 pund for to personer, men oplevelsen var alle pengene værd.

 

~ af bryggeren på april 30, 2008.

Læg en kommentar