Årets første tur i Grøften
Jeg har besøgt Grøften efter at havde skrevet dette indlæg og kan derfor ikke stå inde for nedenstående længere: tryk her
På en af årets første forårsdage besluttede jeg, at tage ind til Carstensens gamle have – Tivoli, for at gå i Grøften. Jeg er de sidste år kommet i Grøften et par gange hver sæson, for at nyde deres klassiske danske rette, normalt tilberedt til perfektion.
Vi ankom til Tivoli mandag aften, ved indgangen måtte vi sande at der øjensynligt havde været mange konfirmationer dagen forinden. Vi hastede forbi en horde piger på 13-14 år, som var i gang med at gøre kål på en stribe Bacardi breezer, inden de skulle ind i Tivoli og hænge på hovdet i Demonen. Vi satsede på at konfirmanderne ikke havde indtaget Grøften. Vi fik anvist et bord i den hyggelige gårdhave og til vores tilfredshed var vi pludseligt blandt de yngste og alle Bacardi breezer var byttede ud med øl i krus. Vi skyndte os at bestille et skummende krus øl til hver og kastede os sultende over menukortet.
Da tjeneren kom med vores krus havde vi alle bestemt os, Wienerschnitzel af kalvefilet med ærter, pommes sautèes og skysauce til 210,00 kr.
Grøften og wienerschnitzelen skuffede ikke, schnitzelen var på størrelse med et stykke a4-papir, flot paneret og stegt i smør, kartoflerne var sprøde, ærterne havde stadigt bid uden at være melede og en tyk brun skysauce til. På toppen af schnitzelen lå: kapers, høvlet peberrod, ansjoser og citronskive.
Et helt igennem klassisk og velsmagende måltid, det bliver ikke den sidste tur i Grøften, i år.




Læg en kommentar